Fastelavnsklubben
  • Hjem
  • Kalender
  • Galleri
  • Referater og Love
  • Bestyrelsen
  • Kontakt

Referater fra Generalforsamlinger:
Referat Generalforsamling 2023

referat_af_generalforsamling_i_fastelavnsklubben_enigheden_2023.pdf
File Size: 147 kb
File Type: pdf
Hent fil


På den ekstraordinære Generalforsamling d. 7 Nov 2023, skal der stemmes om flg ændringer i foreningens love.
udkast_love_for_fastelavnsklubben_enigheden_ekstraordinær_generalforsamling_2023.pdf
File Size: 630 kb
File Type: pdf
Hent fil

beskrivelse___udkast_love_for_fastelavnsklubben_enigheden_ekstraordinær_generalforsamling_2023.pdf
File Size: 435 kb
File Type: pdf
Hent fil


LOVE for Fastelavnsklubben Enigheden (Opdateret 15/01 2024)
 
§ 1
Foreningens formål er fastelavnsridning og anden amatøridræt, samt kulturelt virke for at fremme det folkelige foreningsarbejde.
 
§ 2
Foreningen omfatter den i Tømmerup fastboende befolkning samt de med tilknytning til og interesse i byen.
Stk. 2 Enhver, der er fyldt 16 år, kan optages i foreningen.
Stk. 3 De, som ønsker medlemskab i foreningen, skal opstilles ved stiller og stemmes ind ved generalforsamlingen. For at blive optaget fordres, at mindst 2/3 af de afgivne stemmer afgives til fordel for den opstillede.
 
§ 3
Kontingentet og eventuelt indskud for medlemskab fastsættes ved den årlige generalforsamling.
 
§ 4
Ethvert medlem, som ikke har erlagt sit kontingent eller anden gæld til foreningen senest 1 måned efter forfaldsdagen, kan af bestyrelsen udelukkes af foreningen og kan ikke optages i foreningen igen, før gælden er betalt.
 
§ 5
Skulle et medlem ikke findes at svare til foreningens interesser, er bestyrelsen berettiget til at udvise ham af foreningen. Skulle et medlem forstyrre den gode tone i selskabet, er bestyrelsen berettiget til at udvise ham af lokalet.
Stk. 2 Udenbys kan ved bestyrelsens godkendelse deltage i foreningens aktiviteter, når de indføres af et medlem.
 
§ 6
Udmeldelse af foreningen skal ske skriftligt til kassereren.
 
§ 7
Bestyrelsen består af 7 medlemmer samt 2-3 suppleanter som vælges på den årlige generalforsamling for et tidsrum af 2 år.
Stk. 2 Bestyrelsen afgår på følgende måde: På lige årstal afgår formand og to eller tre bestyrelsesmedlemmer, på ulige årstal afgår kasserer og to bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3 Bestyrelsen vælger selv formand og kasserer.
Stk. 4 Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
 
§ 8
Foreningen tegnes af formanden og kassereren i fællesskab.
 
§ 9
Foreningens fane kan – hvis det ønskes – udlånes til større familiefester samt til begravelser til medlemmerne.
 
§ 10
Bestyrelsen arrangerer forskellige aktiviteter og er berettiget til at fastsætte en entre i forhold til aktiviteten.
Stk. 2 Bestyrelsen skal arrangere den årlige juletræsfest og fastelavnsridning, såfremt der kan opnås den nødvendige tilslutning. Det eventuelle overskud tilfalder kassen, og eventuelt underskud skal udredes af kassen.
 
§ 11
Generalforsamlingen har den øverste myndighed i alle foreningens anliggender.
 
§ 12
Den årlige generalforsamling afholdes inden udgangen af januar måned.
Stk. 2 Der indkaldes til generalforsamling med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3 Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når 1. bestyrelsen finder det fornødent, eller 2. når mindst 1/3 af foreningens medlemmer forlanger det.
Stk. 4 Eventuelle forslag, som et medlem ønsker behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
 Stk. 5 Ekstraordinær generalforsamling afholdes senest 28 dage efter begæring herom er modtaget af bestyrelsen.
Stk. 6 Æresmedlemmer har samme rettigheder på generalforsamlingen som andre medlemmer.
 
§ 13
På hver generalforsamling skal følgende punkter behandles:
Valg af dirigent og referent Formandens beretning Kassereren aflægger regnskab Valg af bestyrelse, jf. lovenes § 7 Valg af to revisorer og to 2 revisorsuppleanter Afstemning om nye medlemmer, jf. lovenes § 2 Fastsættelse af kontingent og indskud Forslag til fastelavnsridning Indkomne forslag Eventuelt  
§ 14
Til beslutningers gyldighed kræves kun almindeligt stemmeflertal.
Stk. 2 Til forandring af lovene eller til foreningens fuldstændige opløsning fordres 2/3 af foreningens medlemmers nærværelse.
Stk. 3 Hvis ikke lovene eller foreningens fuldstændige opløsning kan fuldføres ved en generalforsamling med 2/3 stemmeflertal, indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, hvor der kun kræves almindeligt stemmeflertal.
Stk. 4 Ønsker minimum tre medlemmer skriftlig afstemning, skal dette følges.
 
§ 15
Et medlem kan ikke nægte at modtage valg til bestyrelsen efter 10 års medlemskab.
 
§ 16
Ethvert medlem, som har været medlem af foreningen i 50 år, bliver udnævnt til æresmedlem.
Stk. 2 Et medlem kan på baggrund af indstilling fra bestyrelsen udpeges til æresmedlem, hvis vedkommende har ydet en særlig indsats for foreningen, og generalforsamlingen ved almindeligt flertal vedtager dette.
Stk. 3 Et medlem, som er udpeget til æresmedlem senest i år 2023, fordi vedkommende senest i år 2023 er fyldt 70 år, opretholder denne status, uanset hvor længe vedkommende har været medlem af foreningen.
 
§ 17
Eventuelt overskud ved foreningens opløsning tilfalder et almennyttigt formål.
 
 
Lovene ændret ved ekstraordinær generalforsamling d. 7. november 2023, og afløser tidligere love af 1. september 2007.

Klik her for at redigere.
Drevet af Opret din egen unikke hjemmeside med skabelonerm du kan skræddersy.